Select Page

Med en engelsk bulldog får du en mindre hund, som er særdeles velegnet som familiehund. Den er super loyal over for alle medlemmer i familien, og den egner sig glimrende til at have sammen med børn. Dens stærke og muskuløse krop kræver en del motion, og dens anlæg for dominans skal der tages højde for i opdragelsen af den.

Når du tackler en engelsk bulldog på den rette måde, så får du til gengæld den dejligste, gladeste og mest elskelige hund.

Den engelske bulldogs personlighed

Af natur har den engelske bulldog et mildt sind. Den kan dog vise temperament, hvis den bliver provokeret eller truet. Sker det, kan den godt blive vred og aggressiv. Det kræver derfor den rette og vedholdende træning at socialisere hunden, så den ikke reagerer uhensigtsmæssigt i en presset situation.

Når en engelsk bulldog er i god balance, så kan den blive en helt vidunderlig og loyal familiehund.

Når der er børn i familien

En engelsk bulldog bør altid trænes og socialiseres allerede, mens den er en lille hvalp. Hvis den skal være en del af en børnefamilie, så er det helt nødvendigt med en intensiv træning. Med den rette opdragelse og træning kan du få en særdeles loyal og beskyttende hund, som kan knytte meget stærke bånd til familiens børn.

Læs mere her om de engelske bulldogs, hvis du overvejer, om det skal være denne race, der skal blive en del af jeres familie. Det er altid vigtigt at sætte sig grundigt ind i hunderacens særlige egenskaber, inden du tager en hund til dig.

Den fysiske træning af en engelsk bulldog

En engelsk bulldog har kamphunde-gener, og den har mange muskler. Dens ben er dog ret korte, og det betyder, at den ikke kan tåle at træne alt for hårdt. Den skal dog motionere en del, så det gælder om at finde den rette balance i træningen.

Vær også obs på, om hunden er ved at blive overvægtig. Det er usundt for alle hunderacer, men særligt for denne, da hundens kropsform er helt speciel. Den muskuløse overkrop og de korte ben er ikke egnet til, at hunden bliver overvægtig.

Motiver derfor din engelske bulldog til at synes godt om at bevæge sig. Giv gerne en belønning i form af sunde godbidder eller et særligt stykke legetøj, når den har været dygtig til at træne.

Den fysiske træning er med til at knytte bånd og til at skabe lydighed.